Festivaler i Athen

Events for alle i Athen
Events i Athen

Athen har masser af events året rundt, der kan være med til at gøre din oplevelse af Athen endnu større. Her kan du se nogle få af dem.

  • Februar/marts: Karneval i Athen
  • May-juni: Europæisk Jazz Festival
Tags: Festivaler

Hellensk Festival - Grækenlands største kulturelle begivenhed

Hellensk Festival
Hvert år flyder Athen over med kulturelle begivenheder, når den Hellenske Festival løber af stablen i Athen og Epidaurus.

Den Hellenske Festival byder på alt inden for ballet, klassisk musik, performance kunst med mere. Begivenheden løber af stablen fra maj måned og helt frem til okstober, så der er rig mulighed for at opleve en masse græske og internationale kunstnere, hvis du besøger Athen og omegn i løbet af sommeren.

Hovedscenen for festivalen er det smukke friluftsteater Herodes Atticus' Odeon, som ligger for foden af Akropolis, men hele byen bliver brugt som scene til musik, kunst og dans. Den Hellenske Festival er én af de største kulturelle begivenheder i Grækenland, og i løbet af af de over 50 år, festivalen har eksisteret, har den tiltrukket mange store kunstnere såsom Bob Dylan og B.B. King.

Læs mere om, hvad dette års festival har på programmet.
Tags: Festivaler

Marathon i Athen

Marathon

At løbe en marathon stammer helt tilbage fra 490 f.kr., hvor sagnet fortæller, at en budbringer skulle løbe fra byen Marathon til Athen. Da han nåede frem efter de godt 42 km, faldt han død om. Det behøver du nu ikke gøre, når du løber den oprindelige rute til Athens marathonløb. Men Athen marathon er dog en af verdens hårdeste marathondistancer, da det fra ca. 10 km og til omkring 31 km går op af bakke.

På slutningen af marathonruten flader det ud, og Athens marathon slutter ved Panathinaikos Stadion, hvor du med god samvittighed kan tage dig et velfortjent hvil.

Athens marathonløb er en helt særlig oplevelse, især hvis du tænker tilbage på historien, der sætter præg på løbet.

Er du ikke helt i træning til at løbe over 42 km, er der ved Athen marathon også mulighed for at løbe 5 eller 10 km.

Athen marathon løbes den 1. April 2012.

Rockwave - Grækenlands svar på Roskilde Festival

Rockwave

Er du til rockmusik og fadøl, så er Rockwave Festival stedet for dig i Athen.
Grækenland har nemlig sin helt egen pendant til Roskilde Festival i form af musikfestivalen Rockwave.

Rockwave Festival er den største musikfestival i Grækenland, og den afholdes hvert år over tre dage i juni eller juli måned i Athen. Festivalen startede i 1996. I begyndelsen flyttede festivalen rundt fra år til år, men i 2004 fik festivalen permanent ophold i Malakassa - en lille by ca. 40 km uden for Athen. Det gjorde festivalen populær.

Store musiknavne som Metallica, The Black Eyed Peas og The Prodigy har tidligere spillet på festivalen.

I år ligger festivalen fra d. 1.-3. juli.

Billetter kan købes for € 55 på Ticketpro

Tags: Festivaler

Nytår i Athen

Nytårsaften i Athen en fest med god mad, fyrværkeri og en god stemning.

Der er fest i gaderne, når det er nytår i Athen. Flere steder er der små udendørskoncerter, og kl. 24 vil et festfyrværkeri oplyse himlen over dig. Det kan anbefales at besøge en af byens mange barer med tagterrasser, hvor der vil være en fantastisk udsigt til fyrværkeriet.

Vil du være der, hvor det hele sker, skal du tage til Syntagma Square nytårsaften. Her samles et hav af mennesker for at skyde nytåret ind sammen og for at lytte til den store koncert, der hvert år afholdes her.

Flere af Athens restauranter har specielle nytårsmenuer, hvor du skyder det nye år ind med et festmåltid. Athens mange barer diskoteker og natklubber holder også åbent nytårsaften, hvor der er mulighed for at feste igennem.

Godt nytår!

Tags: Festivaler

Clean Monday

Farverige drager fylder himlen og skygger for forårssolen, der titter frem. Traditionel græsk musik flyder ud af højtalerne og picnickurvene er fyldt med skaldyr og andre lækkerier. Velkommen til Clean Monday i Athen.

Clean Monday – eller Kathara Deftera - markerer starten på fasten indenfor den kristne ortodokse kirke, og ses samtidig som den første forårsdag i Athen. Clean Monday i Athen er derfor en fest med musik, dans og masser af lækker mad.

Der festes flere steder i Athen, men Philopappaou Hill ved Akropolis er festens største samlingspunkt.

Clean monday finder sted hvert år i marts måned.

Abonnér på feed Abonnér på feed Bookmark and Share